Amalgam
- Fup og fakta om sølvfyldninger / sølvplomber
Amalgam til brug som fyldning i tænderne - det vi i almindelig tale kender som sølvfyldningen eller sølvplomben - har været anvendt i ca. 150 år med gode resultater for den almene sundhed. Sagt meget direkte: Det største problem med amalgam (ca. 2/3 sølvpulver blandet med 1/3 kviksølv) er, at materialet for længst er blevet overhalet af den teknologiske udvikling og den viden, tandlægerne råder over i dag.
Sølvplombens fordele - billig, slidstærk og anerkendt
Amalgam er et billigt og slidstærkt materiale, der med 150 års anvendelse er anerkendt for dets fordele. Dets uovertrufne slidstyrke, gør at sølvfyldningen er meget anvendt i kindtænderne. Imidlertid betragtes amalgam som en miljøgift, og de danske miljømyndigheder har indført et forbud mod brug af amalgam hos tandlægerne, hvilket trådte i kraft i oktober 2008.
Amalgam, sundhed og overfølsomhed
Der er ifølge den danske Sundhedsstyrelsen ingen dokumentation for, at amalgam i tandfyldninger udgør en fare for sundheden, omend der er enkelte (meget få) eksempler på, at patienter får allergiske reaktioner overfor materialet som følge af overfølsomhed. Svenske sundhedsmyndigheder fraråder enhver brug af amalgam. Myndighederne i Danmark og Sverige er således ikke helt sikre på, om amalgam er sundt eller usundt.
Sølvplombens ulemper - miljøgiftig, grim, ustabil og så "ruster" den
Amalgams væsentligste ulemper er, at det er en miljøgift, fordi det indeholder kviksølv og i øvrigt er en ustabil metalforbindelse (i modsætning til ædle metaller som f.eks. guld). Som sølvfyldning kan det skæmme et ellers pænt og velfungerende tandsæt. Efter nogle år "ruster" amalgamen - sølvfyldningen korroderer simpelthen - ofte med revner til følge. Endelig har amalgam den ulempe, at det ikke hæfter og binder til selve tanden. For at sølvfyldningen ikke skal "falde ud", er det derfor nødvendigt at bore et hul i tanden, hvor væggene hælder indad. I praksis betyder det ofte, at vi må bore mere tand væk, end kun det kariesangrebne.
Sunde tænder kan revne
Når sølvfyldningen "ruster" (korroderer), kan det medføre to alvorlige problemer for tanden, som vi jævnligt ser på klinikken: Det kan give kariesangreb under fyldninger, som ikke kan ses med det blotte øje. Derudover gør korrosionen både fyldningen ustabil og skør, men får også fyldningen til at "arbejde". Fyldningen begynder ganske enkelt at fylde mere end det hul, den er placeret i. Det betyder, at sølvfyldningen/sølvplomben sætter tanden under pres indefra som en kile, der bliver drevet ind i et stykke træ. Tandlæger ser ofte, hvordan en amalgamfyldning har fået i øvrigt sunde tænder til at revne - og også til at flække. I mindre grelle tilfælde kan en del af tanden knække af.
Alternativer til sølvfyldningen/sølvplomben
Fyldninger af guld eller keramik har væsentlig større holdbarhed og er mere stabile. Disse typer indlæg er endvidere også mere hygiejniske på grund af materialernes glatte overflade. Samtidig er guld og keramik en kosmetisk pænere løsning, holder længere og er biologisk rigtigt, fordi hverken guld eller keramik belaster miljøet. De væsentligste ulemper er prisen og at det ikke kan klares med et tandlægebesøg.
Plastfyldningen er den fyldning, der ligner amalgam mest. Plast til fyldninger har været kendt og efterhånden brugt i mange år med gode resultater. Selvom plast måske er knapt så slidstærkt som amalgam, vil det i mange tilfælde kunne anbefales. I modsætning til amalgam korroderer det nemlig ikke, og da det klæber på tanden skal der ofte bores mindre tand af, for at få fyldningen til at sidde fast. Dvs. at tandens naturlige styrke ikke undermineres så meget. Endelig er plast ikke en miljøgift.
Da det som tidligere nævnt ikke er tilladt at anvende amalgam, er det derfor plast, der normalvis altid anvendes.
Lykketand v/ Hanne Lykke Kürstein - Rosengade 9A - 4200 Slagelse - Tlf: 58 52 04 47